Blog Image

blog-vinklubben

Vinklubbens blog

Tilbage til sieklub

Ny dato for vinsmagning i april

Information fra Bestyrelsen Posted on 01/28/2018 22:09

Kære medlemmer
Vi har ændret den tidligere publicerede dato i april til onsdag d. 11. april, og
vi har denne dag arrangeret besøg af en ægte vinbonde fra familien Wehrlé, der (på engelsk) vil fortælle om familiens vingård i Alsace – men mere herom senere.Husk vores kommende arrangement tirsdag den 6. februar om BIB vine, hvor sidste tilmeldingsfrist er onsdag d. 31. januar. Vores to vinmænd har forberedt en overraskelse, som de ikke engang har villet fortælle os om – så der er noget at glæde sig til.

Bestyrelsen



BIB smagning -reminder

Information fra Bestyrelsen Posted on 01/22/2018 17:03

Kære Vinklubmedlemmer

Husk at d. 30/1 er sidste frist for tilmelding til vores BIB vinsmagning i Ballerup tirsdag den 6. februar kl. 17:30, hvor Meny & Dagrofa har forberedt et spændende program med BIB vine.

Vi kan nu løfte sløret for aftenens menu, som vil udfordre BIB vinene:

• Øl braiseret svinekæber m/ selleri, æbletern og grov mos.

• Grønkål m/ græskar, feta, tranebær, balsamico glace og pecannødder

• Hjertesalat m/ bagte blommer, kastanjer og rødbede.

• Chokolade fondant m/ hindbær

Bemærk, at arrangementet er åbent, så I vil også kunne tilmelde en ledsager, der ikke er medlem af klubben (dog til en lidt højere pris).

Se detaljer i den udsendte indbydelse.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen



BIB

Information fra Bestyrelsen Posted on 01/11/2018 17:01

Kære medlemmer

Inde længe vil I
modtage invitation til vores næste arrangement.

Vi synes, at vi i
klubben skal lære mere om de gode ”bag in box” (BIB) vine, som fylder mere og
mere i vin sortimentet og i avisernes anmeldelser – se f.eks. hvad
”DinVinGuide” skrev for nylig:

Myten om den dårlige “pap-vin” kan godt
aflives. Før i tiden var vin der ikke var på flaske, synonym med dårlig
kvalitet og garanteret hovedpine dagen efter. Den kunne til nød bruges til
madlavning, blandes i sommerbowler eller lignende. Bag-in-box vine er derimod
praktiske og ofte gode køb. Typisk slipper man for at slæbe de tunge
glasflasker hjem og man har altid et glas ved hånden uden at skulle åbne en hel
flaske og sidst, men ikke mindst, er der en besparelse på 30-40 % sammenlignet
med flaskepriser

Vi har derfor
allieret os med nogle af de helt store spillere på BIB markedet, nemlig ”MENY” repræsenteret ved Morten og Dagrofa
repræsenteret ved Patrick.

Patrick og Morten
vil fortælle om udviklingen indenfor BIB vin, herunder salgstal, kvaliteter og
holdbarhed.

Vi vil komme til
at smage en række højkvalitets BIB vine og blindsmage mod tilsvarende vin i
flasker.

Kantinen vil
forberede et lettere traktement, som vil egne sig til at akkompagnere de
forskellige vine.

Datoen vil være
tirsdag den 6. februar – og indbydelse vil som sagt blive udsendt inden længe.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen



Julesmagning – Reminder

Information fra Bestyrelsen Posted on 11/23/2017 14:24

Reminder
 Husk sidste frist for tilmelding er torsdag d. 30/11


Årets julevinsmagning

Information fra Bestyrelsen Posted on 11/13/2017 18:12

Kære vinklubmedlem

Meld dig til vores arrangement torsdag den 7. december klokken 17.30, hvor Skovgaard vine har forberedt et spændende program med julevine.
Sammen med vinsmagningen vil kantinen i Ballerup sørge for et juletraktement således, at vi kan smage vinene i deres rette sammenhæng.
Vi skal denne aften smage en champagne, en hvidvin, seks rødvine og en dessertvin.

Prisen for at deltage i arrangementet er for medlemmer DKK 100,- kr. per person – og sidste frist for tilmelding er torsdag den 30. november 2017
Arrangementet er også åbent for ikke-medlemmer, her er prisen DKK 200,- pr. person.

Tilmelding sendes via mailto: vinklub.dk@siemens.com og beløb indbetales via netbank til klubbens konto.
Husk, at tilmelding er bindende.

Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften.
Bestyrelsen



Referat fra generalforsamling 17′

Information fra Bestyrelsen Posted on 11/04/2017 18:20

Kære medlemmer

Referat fra generalforsamlingen afholdt tirsdag den 27. oktober 2017 i Ballerup kan findes på dette link.

Beretningen om året, der gik, kan findes på dette link.

Husk at reservere torsdag den 7. december, hvor vi afholder julevinsmagning. Invitationer udsendes snarest.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen



Regnskab for 16/17 og budget for 17/18

Information fra Bestyrelsen Posted on 10/18/2017 16:45

Kære medlemmer

Så er regnskabet for 16/17 samt budgettet for 17/18 tilgængeligt fra dette link.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

PS: husk, at det i dag er sidste chance for at melde dig til den ungarske vinsmagning på onsdag.

.



Reminder

Information fra Bestyrelsen Posted on 10/16/2017 17:09

Kære Vinklubmedlemmer

Husk, at sidste frist for tilmelding til ungarsk vinsmagning er onsdag i denne uge (onsdag d. 18/10)

Der er indkommet et forslag, som vil blive drøftet på generalforsamlingen:

”Jeg har et forslag, som jeg gerne vil bringe frem på generalforsamlingen.

Jeg så meget gerne, at man udsendte opkrævning for et års medlemskab efter generalforsamlingen til pensionisterne. Vi har altid gjort det i kunstforeningen og det fungerer super fint.

Alle foreninger jeg er medlem af har den forretningsgang.”

Med venlig hilsen

Bestyrelsen



Ungarsk vinsmagning

Information fra Bestyrelsen Posted on 10/05/2017 17:42

Kære
Vinklubmedlemmer

I inviteres til
ungarsk vinsmagning d. 25 oktober i kantinen i Ballerup, hvor Tillike Jørgensen fra Ungarsk Vinimport efter vores generalforsamling vil guide os gennem spændende ungarske vine fra nogle af Ungarns 22 vindistrikter.

Tillike vil præsentere to typer hvidvin, ungarske druer, fire rødvine samt en Tokaji Aszu 5P dessertvin.

Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Prisen for at deltage er DKK 100,- kr. pr. person og arrangementet er kun for medlemmer, da det er i forbindelse med generalforsamlingen.

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 18. oktober 2017.

Bemærk, at vi
inden arrangementet holder vores generalforsamling, som starter klokken 17.00. Vores smagning vil starte omkring klokken 18.00.

Sammen med vinsmagningen vil kantinen i Ballerup sørge for ungarsk inspirerede lækkerier, så vi kan smage vinene i deres rette sammenhæng.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften

Bestyrelsen



Generalforsamling 17′

Information fra Bestyrelsen Posted on 10/03/2017 13:36

Kære
vinklubmedlem

Reservér onsdag
d. 25.oktober, hvor vi holder årets generalforsamling med efterfølgende
vinsmagning.

Generalforsamlingen
finder sted kl. 17.00 i ”Werner” (kantinen) Borupvang 9 og vi forventer at
starte smagningen omkring kl. 18.00.

Dagsorden:

1. Valg af
dirigent og referent

2. Bestyrelsens
beretning

3. Fremlæggelse
af regnskab for det foregående år, til godkendelse

4. Indkomne
forslag

(Forslag, som
ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest
14 dage før)

5. Fremlæggelse
af planer for indeværende og evt. kommende år

6. Fremlæggelse
af budget for det indeværende år, herunder fastsættelse af kontingent

7. Valg af
bestyrelse

(På valg er:

Palle Stage: Modtager genvalg

Birgit Holm: Modtager genvalg

Susanne Romny Jørgensen: Modtager genvalg

Lars Eggertsen: Modtager genvalg

Stig Bisgaard: Modtager genvalg)

Samt valg af suppleanter

8. Eventuelt

Bemærk

Information om
vinsmagning og tilmelding udsendes snarest.

Regnskab for
16/17 og budgetforslag for 17/18 udsendes senest en uge inden
generalforsamlingen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen



Mexicansk vinsmagning

Information fra Bestyrelsen Posted on 09/04/2017 16:55

Kære medlemmer

Husk sidste frist for tilmelding til mexicansk vinsmagning er i morgen tirsdag d. 4. september.

Bestyrelsen



Sommerfest 17’

Information fra Bestyrelsen Posted on 05/18/2017 23:30

Kom med til vores sommerfest fredag den 16. juni klokken 17.30, hvor vi vil vende bøffer og pølser på grillen og drikke nogle af de gode vine, som vi har mødt på årets smagninger.

Vi starter med en specialsmagning, som vi først røber noget om ved arrangementets start og så vil grillen ellers være klar til de gode bøffer og hvad vi ellers har købt ind.

Prisen for at deltage i arrangementet er DKK 100,- pr. person og sidste frist for tilmelding er torsdag den 8. juni 2017. Man skal være medlem af vinklubben for at deltage.

Mail vedrørende tilmelding udsendes primo uge 21.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften.

Bestyrelsen



Resterende arrangementer i 17′

Information fra Bestyrelsen Posted on 05/07/2017 21:42

Kære medlemmer

Nu har vi i bestyrelsen lagt datoerne fast for resten af smagningerne i 17′

Husk at notere i kalenderen:

  • Fredag den 16.6.2017: Vinsmagning – sommerarrangement
  • Tirsdag den 12.9.2017: Vinsmagning
  • Onsdag den 25.10.2017: Vinsmagning & Generalforsamling
  • Torsdag den 7.12.2017: Julevinsmagning

Med venlig hilsen
Bestyrelsen



Besøg hos Il Senso vinbar

Information fra Bestyrelsen Posted on 03/08/2017 00:35

Kære medlemmer

Torsdag d. 30. marts har vi booket Il Senso vinbar (Gothersgade 87, 1123 KBH K) til at lede os gennem Italien med Sangiovese / Toscana som tema.

Udover spændende vine vil køkkenet løbende servere antipasti bestående af specialprodukter af egen import.

Vi mødes på Il Senso klokken 18.00 og efter smagningen er man velkommen til at forsætte på egen hånd (og regning).

Prisen for at deltage i arrangementet er DKK 150,- kr. per person og sidste frist for tilmelding er onsdag den 22. marts 2017.

Man skal være medlem af vinklubben for at deltage.

Grundet pladsforhold kan vi maksimalt være 50 gæster, ved flere tilmeldinger, vil ”først til mølle” princip være gældende.

Bemærk, at der ikke vil være salg i forbindelse med smagningen.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften

Bestyrelsen



Julevinsmagning 2016

Information fra Bestyrelsen Posted on 11/18/2016 15:35

Torsdag den 8. december klokken 17.30 vil Martin Bonde fra Erik Sørensen Vin være vores guide gennem en række julevine. Vi skal smage en champagne, en hvidvin, seks rødvine og en portvin fra lande som Frankrig, Italien, Argentina og Sydafrika. Hver vin er udvalgt til at kunne passe til det danske julebord og som sædvanlig vil kantinen i Ballerup sørge for et traktement således, at vi kan smage vinene i deres rette sammenhæng.

Prisen for at deltage i arrangementet er for medlemmer DKK 100,- kr. per person – og sidste frist for tilmelding er torsdag den 1. december 2016. Arrangementet er også åbent for ikke-medlemmer, her er prisen DKK 200,- pr. person.

Tilmelding sendes via mailto:vinklub.dk@siemens.com og beløb indbetales via netbank.

Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften.

Bestyrelsen



Generalforsamling 16′

Information fra Bestyrelsen Posted on 10/02/2016 13:12

Indkaldelse til generalforsamling

(Indkaldelse inklusive bilag sendes også som mail til medlemmerne)

Generalforsamlingen finder sted:

Tirsdag den 25. oktober 2016 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, Ballerup.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent

2. Bestyrelsens beretning

3. Fremlæggelse af regnskab for det foregående år, til godkendelse

4. Indkomne forslag

(Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før)

5. Fremlæggelse af planer for indeværende og evt. kommende år

6. Fremlæggelse af budget for det indeværende år, herunder fastsættelse af kontingent

7. Valg af bestyrelse

(På valg er:

Formand: Kristian Lodberg Petersen: Modtager genvalg)

8. Eventuelt.

Ad. Punkt 4

Bestyrelsen foreslår ændringer til vedtægter, se dokument ”Forslag til Vinklubbens vedtægter 2016.doc”

Ad. Punkt 6

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent

Ad. Punkt 7

Da der pt. er 6 personer i bestyrelsen, og der ifølge vedtægterne skal være minimum 5 og maksimalt 7 personer i bestyrelsen, modtager bestyrelsen meget gerne forslag om kandidater til bestyrelsen.

Efter
generalforsamlingen tirsdag den 25. oktober
2016 kl. 17.00 afholder vi traditionen tro vinsmagning i kantinen i Ballerup.

Vinsmagningen er denne aften arrangeret af Jesper Clausen fra Rudersdal Vin.

Temaet for smagningen er Italien fra syd til nord med fokus på små familieejede vingårde med historie og tradition.

Jesper fortæller:

Vi har et indgående kendskab til vingårdene, har set hvordan de arbejder, har smagt vinene flere gange sammen og kender derfor vinen fra den blev plantet til vinene står i vores showroom. Det er passionen som driver værket hos os og giver os muligheden for at fortælle den unikke historie om vinen videre til jer.

Smagningen afsluttes med en helt unik og lækker grappa, som er destilleret 6 gange og fadlagret 3-5 år.

Der serveres en let italiensk inspireret anretning, og det vil være muligt at købe aftenens vine til en fordelagtig pris.

Vi forventer at starte smagningen omkring kl. 18.00. Prisen er kr. 100,- pr. deltagende medlem.

Vi glæder os til at se mange af vore medlemmer, og håber på en hyggelig aften.

Sidste frist for tilmelding til denne aften er tirsdag den 18. oktober 2016.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen



Vine fra den gamle verden

Information fra Bestyrelsen Posted on 08/18/2016 18:13

Så er vi nået til næste vinsmagning, onsdag d. 7. september, kl. 17.30, hvor vi får besøg af Annie Pedersen fra AHP vine. Annie var arrangør og guide på vores vintur til Porto sidste år, og vi glæder os til gensyn med hende
Aftenens tema er vine fra Frankrig, Italien, Spanien og Portugal – vi vil smage to vine fra hvert land og runde smagningen af med en portvin.
Kantinen vil servere et let måltid med inspiration fra Sydeuropa, så vi kan smage vinene i deres rette sammenhæng.

Prisen for at deltage er DKK 100,- per person. Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 31. august 2016
Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser
Vi glæder os til en hyggelig aften.

Bestyrelsen



Argentinsk vinaften

Information fra Bestyrelsen Posted on 03/30/2016 16:49

Sæt kryds i kalenderen torsdag den 14. april klokken 17.30, hvor vi skal smage vine fra Familia Schroeders vinmarker i Patagonien.

Finn Ipsen fra Egebjerg Vinimport vil være vores guide på turen gennem familiens vine og sammen med vinsmagningen vil kantinen i Ballerup sørge for et traktement således, at vi kan smage vinene i deres rette sammenhæng.

Fra familiens katalog skal vi smage en mousserende vin, en Sauvignon Blanc, en Chardonnay, to Pinot Noir, en Cabernet Sauvignon og tre forskellige Malbec vine.

Prisen for at deltage i arrangementet er DKK 100,- kr. per person – og sidste frist for tilmelding er torsdag den 7. april 2016.

Hvis vinene falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften.

¡Che y buena onda!
Bestyrelsen



Smagninger 16′

Information fra Bestyrelsen Posted on 02/04/2016 13:58

Kære medlemmer

Så er datoerne lagt ud for 2016 – bemærk dog, at smagningen d. 7.september måske rykker en dag eller to.

Bestyrelsen



Referat fra generalforsamling 15′

Information fra Bestyrelsen Posted on 11/14/2015 15:48

Kære medlemmer

Referat fra generalforsamlingen afholdt d. 29. oktober 2015 i Ballerup kan findes på dette link.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen



« PreviousNext »