Vinteren er over os, og temaet for denne vinsmagning er vine, som er velegnede til vintermad.

Sæt kryds i kalenderen tirsdag den 2. februar klokken 17.30, hvor Ulrik Madsen fra Holte Vinlager i Ballerup vil føre os igennem en række kraftige vine.

Sammen med vinsmagningen vil kantinen i Ballerup sørge for et traktement således, at vi kan smage vinene i deres rette sammenhæng.

Vi skal smage en hvidvin, en rosévin, fire rødvine og en dessertvin – og vi skal have opklaret, om man virkelig kan drikke rosé om vinteren.

Vi vil komme rundt i Sydeuropa, med afstikkere til Sydamerika, Sydafrika og Australien.

Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 27. januar 2016. Indbydelse kommer i særskilt mail.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften

Bestyrelsen