Kære Vinklubmedlem

Bestyrelsen glæder sig til at invitere dig/jer til vinsmagning

Tirsdag d. 29. januar 2013 kl. 17.30 hos:

Siemens A/S, Kantinen, Borupvang 3, 2750 Ballerup

Denne gang er temaet tyske vine, der bliver præsenteret af Søren og Rune, som har firmaet Vinhunden, læs mere herom på www.vinhunden.dk. Der vil være en variation af mousserende vin, flere hvid- og rødvine samt dessertvin.

Som Søren og Rune skriver på deres hjemmeside, så savner man af og til nogle gode alternativer til de mange fyldige sydeuropæiske og oversøiske rødvine, der præger det danske vinmarked – og her kan Tyskland noget helt særligt – naturligvis med deres verdenskendte Spätburgundere (Pinot Noir) samt med de fabelagtige hvidvine på stjernedruen Riesling.
Derudover er der landets dessertvine, som på formidabel vis forbinder sødme med frisk frugtsyre.

Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Der vil blive serveret en passende anretning til vores sædvanlige lave pris på kr. 75,- pr. deltager. Information vedrørende tilmelding vil fremgå af mail, som snarest udsendes.

Vel mødt!
Bestyrelsen