Blog Image

blog-vinklubben

Vinklubbens blog

Tilbage til sieklub

Mexicansk vinsmagning

Nyheder Posted on 08/21/2017 16:43

Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men nybegyndere er de bestemt ikke. I 1525 dikterede den spanske Guvernør af Mexico, at der skulle plantes vinstokke i den nyerobrede koloni.

Det blev så stor en succes, at kongen af Spanien i 1595 måtte stoppe nyplantninger, da han frygtede landet ville blive selvforsynende med vin. Forbuddet eksisterede i mere end 150 år og hæmmede de indtjeningsmuligheder, der lå for mexicanerne i produktionen af vin.


Vær med tirsdag den 12. september klokken 17.30, hvor Bo Johansen fra Vin & Vin vil guide os gennem vine fra vinhuset L. A. Cetto, derligger i Baja California. Vi skal smage én mousserende, to hvide og 6 røde vine fra Mexico og sammen med vinsmagningen vil kantinen i Ballerup sørge for mexicanske lækkerier, så vi kan smage vinene i deres rette sammenhæng.

Prisen for at deltage i arrangementet er for medlemmer DKK 100,- kr. per person og ellers DKK 200,- kr. per person – sidste frist for tilmelding rr tirsdag den 5. september 2017. Husk, at tilmelding er bindende.

Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Vi glæder os til at se dig/jer til en hyggelig aften

Bestyrelsen



Vintervin til vintermad

Nyheder Posted on 01/13/2016 19:26


Vinteren er over os, og temaet for denne vinsmagning er vine, som er velegnede til vintermad.

Sæt kryds i kalenderen tirsdag den 2. februar klokken 17.30, hvor Ulrik Madsen fra Holte Vinlager i Ballerup vil føre os igennem en række kraftige vine.

Sammen med vinsmagningen vil kantinen i Ballerup sørge for et traktement således, at vi kan smage vinene i deres rette sammenhæng.

Vi skal smage en hvidvin, en rosévin, fire rødvine og en dessertvin – og vi skal have opklaret, om man virkelig kan drikke rosé om vinteren.

Vi vil komme rundt i Sydeuropa, med afstikkere til Sydamerika, Sydafrika og Australien.

Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 27. januar 2016. Indbydelse kommer i særskilt mail.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften

Bestyrelsen



VIN FRA PORTUGAL

Nyheder Posted on 02/25/2015 19:21

Kære alle

Sæt kryds i kalenderen tirsdag d. 17. marts,
kl. 17:30, hvor vi får besøg af Flemming Møller fra VINO GAUDIUM.

Sammen med vinsmagningen vil kantinen i Ballerup sørge for et let portugisisk inspireret traktement således, at vi kan smage vinene i deres rette sammenhæng.

Vi smager tre hvidvine, fire rødvine og to dessertvine.

Prisen for at deltage i arrangementet er DKK 75,- pr. person (kun for medlemmer).

Sidste frist for tilmelding er mandag d. 09. marts, 2015.
Indbydelse kommer i særskilt mail.

Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanligt være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften.

Bestyrelsen



Generalforsamling 13′

Nyheder Posted on 10/10/2013 18:34

Generalforsamlingen finder sted:

Tirsdag den 5. november 2013 kl. 17.00 i Werner (kantinen) – Borupvang 9, Ballerup
Bemærk, at dette er i vores nye domicil

Dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af regnskab for det foregående år, til godkendelse
4. Indkomne forslag
5. Fremlæggelse af planer for indeværende og evt. kommende år
6. Fremlæggelse af budget for det indeværende år, herunder fastsættelse af kontingent
7. Valg af bestyrelse og revisor
8. Eventuelt

Indkaldelsen til generalforsamling ses i dette dokument

Klubbens regnskab for 12/13 ses i dette dokument

Du kan få et smugkik på formandens beretning i dette dokument

Efter generalforsamlingen afholdes vinsmagning, som vi forventer at starte omkring klokken 18.00.

Vinsmagningen er denne aften arrangeret af Karlin Nielsen fra Holte Vinlager.

Holte Vinlager holder primo november vinfestival forskellige steder i landet. Én af de producenter, der deltager på vinfestival, har sagt ja til at komme og præsentere sine vine for os. I vil derfor få lejlighed til at høre en producent fortælle om sit land og vinfremstilling – præsentationen vil være på engelsk.

Vi synes, at I skal overraskes lidt, så vi vil pt. ikke røbe mere end, at vi kommer til at smage mindst 10 vine.

Der serveres en let anretning og det vil være muligt at købe aftenens vine til en fordelagtig pris.

Vi forventer at starte smagningen ca. kl. 18.00. Prisen er kr. 75,- pr. deltagende medlem. Beløbet bedes indsat via netbank. HUSK, at tilmeldingen er bindende.

Vi glæder os til at se mange af vore medlemmer, og håber på en hyggelig aften.
Sidste frist for tilmeldingen til denne aften er tirsdag den 29. oktober 2013.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen



Smagninger forår 14′ – Datoændring

Nyheder Posted on 10/03/2013 18:03


Datoændring for januarsmagning

Kære medlemmer

For ikke at kollidere med kunstklubbens generalforsamling flytter vi den planlagte smagning i uge 5 fra tirsdag til torsdag. De nye datoer er derfor som følger:

Torsdag d. 30. januar 2014 (uge 5)

Onsdag d. 12. marts 2014 (uge 12)

Fredag d. 13. juni 2014 (uge 24)

Med venlig hilsen
Bestyrelsen



Portugisisk vinaften

Nyheder Posted on 09/12/2013 17:36

Kære medlemmer
Tak for sidst, og for den gode og hyggelige stemning til vores portugisiske vinaften i går.

Jeres bestillinger er talt sammen og sendt til VinPort, hvorfra vi forventer levering en gang i næste uge – der vil blive sendt mail ud herom til bestillerne.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen



Arrangementer efterår 13′

Nyheder Posted on 07/20/2013 00:23

Hej alle

Sæt kryds i kalenderen d. 11/9, hvor vi får besøg af Vinport,
som vil diske op med “udsøgte portugisiske vine og delikatesser
importeret direkte fra nøje udvalgte producenter” – mere herom senere.

Vi har flyttet datoen for generalforsamling til tirsdag
d. 5. november – idet vi denne dato har fået mulighed for at få en besøg
af en vinproducent, som vil fortælle om sin egen vin – mere herom
senere.

Skovgaard Vine, som vi kender fra tidligere smagninger, har lavet et Siemens tilbud, som pris- og kvalitetsmæssigt efter vores mening
ser spændende ud. Læs mere om tilbuddet her – og se et priseksempel her. Vi overvejer i bestyrelsen at arrangere et åbent arrangement, hvor Skovgaard Vine ud fra et tema vil kunne præsentere nogle af deres vine.

Vær opmærksom på, at aftalen ellers
ikke har noget med Siemens A/S eller Siemens Vinklub
at gøre.

I ønskes alle en god sommer – og vi glæder os til at se jer til efterårets vinarrangementer.

Bestyrelsen



Forårsvinsmagning

Nyheder Posted on 03/20/2013 22:47


Kære Vinklubmedlemer

Forår og sommer står for døren, og vi skal snart nyde de lune aftener på altanen eller terrassen

Torsdag den 11. april 2013 kl. 17:30 holder vi vinsmagning med foråret som tema.

Vi får denne aften besøg af NORDIC WINE IMPORTS, som tager os på en rejse til Toscana, Abruzzo, Marche og Apulien.

Læs mere om NORDIC WINE IMPORTS på www.nordicwineimports.com

Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Der vil som sædvanlig blive serveret en let ret til at spise til smagningen, og du får hele denne aften til den fantastiske pris på kr. 75,- pr. deltager.

Tilmeldingsfrist den 4. april 2013 via e-mail eller tilmeldingsblanket, og beløbet indbetales via netbank

Vi glæder os til at rigtig mange af jer til en hyggelig aften

Bestyrelsen



Fotos fra reception

Nyheder Posted on 02/19/2013 23:16


Hej allesammen
På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke for det pæne besøg på vores jubilæums reception, som blev afholdt mandag d. 18 februar.

Peter Greve tog en række billeder, som I kan finde som album på dette link til vores vinklub galleri.

En stor tak til festkomiteen, som havde sørget for arrangementet og lavet flot udsmykning af både kantine og kundecenter.

En stor tak skal også gives til:

Skovgaard vine

VinPort

Holte Vinlager

Erik Sørensen Vin

Som I kan se både på galleriet og nedenstående fotos, så sørgede vinfolkene for grundig vejledning i vinens mysterier.



Jubilæums reception

Nyheder Posted on 02/17/2013 18:56


Hej allesammen
Husk, at i morgen mandag d. 18 februar, holder vi en stor jubilæumsreception mellem 15.00 og 17.00 i kundecenteret i anledning af vinklubbens 25 års jubilæum. Dagen markeres allerede fra morgenstunden ved, at der flages for klubben.

Alle er velkomne, tag gerne nogle kolleger med, som måske ikke kender klubben.

Vinklubben sørger for spændende vine og lidt snack – og der vil også være en lille stand, hvor man vil kunne få smagsprøver og tale med leverandørene fra:

Holte Vinlager
Skovgaard Vine
Erik Sørensen vin
VinPort

Vi glæder os til at se jer!



Vinklubbens 25 års jubilæumsreception

Nyheder Posted on 01/29/2013 00:16


Som lovet inviteres I hermed til vinklubbens jubilæumsreception, der afholdes på dagen…

Mandag den 18. februar 2013, kl. 15.00 – 17.00
i Siemens kundecenter / Cafeen i Ballerup

I dagens anledning bydes der på spændende vine og lidt snack.

Dagen fejres med manér i festlige rammer – og ingen vil være i tvivl om, at vinklubben runder de 25 år!

Alle er velkomne – Vinklubbens medlemmer, såvel som alle Siemens medarbejdere. Arrangementet er gratis!

Vi glæder os til at fejre vinklubbens 25 år sammen med jer!

Festudvalget
Siemens vinklub



Vinhunden glammer

Nyheder Posted on 01/06/2013 18:12


Kære Vinklubmedlem

Bestyrelsen glæder sig til at invitere dig/jer til vinsmagning

Tirsdag d. 29. januar 2013 kl. 17.30 hos:

Siemens A/S, Kantinen, Borupvang 3, 2750 Ballerup

Denne gang er temaet tyske vine, der bliver præsenteret af Søren og Rune, som har firmaet Vinhunden, læs mere herom på www.vinhunden.dk. Der vil være en variation af mousserende vin, flere hvid- og rødvine samt dessertvin.

Som Søren og Rune skriver på deres hjemmeside, så savner man af og til nogle gode alternativer til de mange fyldige sydeuropæiske og oversøiske rødvine, der præger det danske vinmarked – og her kan Tyskland noget helt særligt – naturligvis med deres verdenskendte Spätburgundere (Pinot Noir) samt med de fabelagtige hvidvine på stjernedruen Riesling.
Derudover er der landets dessertvine, som på formidabel vis forbinder sødme med frisk frugtsyre.

Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Der vil blive serveret en passende anretning til vores sædvanlige lave pris på kr. 75,- pr. deltager. Information vedrørende tilmelding vil fremgå af mail, som snarest udsendes.

Vel mødt!
Bestyrelsen



Årets julevinsmagning

Nyheder Posted on 11/18/2012 18:38

Kære Vinklubmedlem

Bestyrelsen glæder sig til at invitere dig/jer til årets julevinsmagning, som finder sted mandag d. 10. december 2012 kl. 17.30 hos Siemens A/S, Kantinen, Borupvang 3, 2750 Ballerup

Erik Sørensen Vin har udvalgt fem rødvine, to champagner og en hvidvin, der alle passer til en typisk dansk julemiddag.

Vi vil komme vidt omkring: Frankrig, Italien, Argentina og Australien og kantinen sørger for et traktement således, at vi kan smage vinene i deres rette sammenhæng.

Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Der vil blive serveret en juleanretning til vores sædvanlige lave pris på kr. 75,- pr. deltager og beløbet bedes indbetalt via netbank.

Tilmeldingsfrist er den 30. november 2012 via tilmeldingsblanket. Tilmelding sendes til Lars Eggertsen B1404 eller via mailto: vinklub.dk@siemens.com. I vil få særskilt mail med invitation.

Bemærk: Dette er et ”åbent” arrangement, så har du en kollega, som ikke er med i vinklubben, så spørg om ikke det var noget prøve at komme med, det koster 125,- DKK

Vi glæder os til at ser jer.

Bestyrelsen



Fotos fra besøg på Kelleris Vingaard

Nyheder Posted on 11/07/2012 23:22


Under “Galleri” kan I nu finde fotos fra vores besøg på Kelleris Vingård.