Blog Image

blog-vinklubben

Vinklubbens blog

Tilbage til sieklub

Julevinsmagning 2014

Information fra Bestyrelsen Posted on 11/12/2014 17:41

Kære alle
Sæt kryds i kalenderen torsdag den 4. december klokken 17.30, hvor Corentin Bauer fra Vinea Nordic har forberedt et spændende program:

Med denne smagning sætter vi fokus på vine, som passer godt til den danske julemad. Vi serverer primært sydfranske rødvine med en mørk, saftig og krydret karakter, men vi vil også vise, at friskere rødvine (f.eks. fra Loire) er glimrende ledsagere til flæskestegen m.m. Derudover suppleres rødvinene af både lidt hvidvin og Champagne.

Smagningen fører os flere steder i Frankrig, til både klassiske og mindre kendte vinområder. Vi taler om geografi, terroir, druer, producenter samt produktionsteknik, når det er relevant.

Sammen med vinsmagningen vil kantinen i Ballerup sørge for et traktement således, at vi kan smage vinene i deres rette sammenhæng.

Prisen for at deltage i arrangementet er for medlemmer DKK 75,- kr. per person – og sidste frist for tilmelding er onsdag den 26. november 2014. Arrangementet er også åbent for ikke-medlemmer, her er prisen DKK 125,- pr. person.

Hvis vinen falder i din smag, vil det som sædvanlig være muligt at bestille til fordelagtige priser.

Du vil modtage en særskilt mail med indbydelse og tilmeldingsinformation.

Vi glæder os til at se dig/jer til en hyggelig aften.

Bestyrelsen



Datoer for smagninger 15′ (første halvår)

Information fra Bestyrelsen Posted on 11/12/2014 17:19


Kære medlemmer

Vi har i bestyrelsen lagt datoerne fast for smagningerne i første halvdel af 15′ og I kan derfor sætte kryds ved:

Onsdag d. 21/01: Vinsmagning
Tirsdag d. 17/03: Vinsmagning
Fredag d. 12/06: Sommerfest i Ballerup

Med venlig hilsen
Bestyrelsen